I Folketidende kunne vi forleden, blandt meget andet, læse: ”Det nye budgetforlig for Lolland Kommune er i høj grad en investering i fremtidens børn og unge,” mener Thomas Østergaard (S), formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune.” Men inden vi falder på halen, så brug lige to minutter på at læse med her…
Når vi taler om politisk magt og kontrol, er det sjældent, at vi tænker på sproget som et redskab. Alligevel er sprog et af de mest fundamentale værktøjer til at forme virkeligheden, eller i det mindste, hvordan folk opfatter den. Dette er tydeligt, når vi ser på George Orwells 1984, hvor det totalitære styre (uden sammenligning i øvrigt) bruger sproget til at kontrollere befolkningens tanker gennem “Newspeak”, hvor sproget forsimples for at begrænse kritisk refleksion. Med denne optik kan vi se på Lolland Kommunes budgetaftale for 2025 og overveje, hvordan sproget spiller en rolle i at forme den offentlige samtale – dog i en langt mindre ekstrem kontekst.
Budgetaftalen er fyldt med optimistiske udtryk som “positiv udvikling”, “fremgang på alle områder” og “et vindue for en grundlæggende og positiv transformation af Lolland”. Det tegner et billede af en kommune i fremdrift, hvor potentialet i store projekter som Femern-forbindelsen og grønne virksomheder fremhæves. Men bag disse positive vendinger kan sproget også virke forsimplet og skjule de reelle udfordringer.
Forsimpling og Fortrængning af Kompleksitet
Orwell viser i 1984, hvordan et forenklet sprog kan begrænse evnen til at tænke kritisk. I budgetaftalen kan man spørge, om sproget på lignende vis forenkler komplekse problemer. Et godt eksempel er “tilpasning af plejeboligstrukturen”, som lyder neutralt, men kan dække over nedskæringer, der rammer de svageste borgere. Ved at bruge ord som “tilpasning” bliver det lettere for offentligheden at acceptere forandringer uden at stille spørgsmål. Dette minder om Orwells observationer om sprogets evne til at skjule virkeligheden bag ufarlige termer.
“Fremtidens Skole”
Skoleområdet er et centralt fokus i budgetaftalen med begrebet “Fremtidens Skole”. Dette lyder positivt og visionært, men mangler konkrete detaljer om, hvordan denne fremtid vil løse de reelle udfordringer, såsom manglende ressourcer, lærerflugt og elevernes mistrivsel. Udtrykket “Fremtidens Skole” kan fungere som en sproglig indpakning, der afleder opmærksomheden fra de faktiske problemer. Hvis de penge, der tilføres nu, blot er halvdelen af dem, der blev sparet ved skolelukninger som i Horslunde og Holeby, hvor meget bliver der så reelt tilført?
Tidligere budgetaftaler har ført til netop skolelukninger og sammenlægninger, og ord som “optimering” eller “omstrukturering” bruges i stedet for “nedskæringer”. Disse eufemismer skjuler de negative konsekvenser for børn og forældre, der står over for længere transporttider og centraliseret skolegang, hvor det lokale fællesskab går tabt.
Dobbeltænkning og Sproglig Manipulation
Orwell beskriver også “dobbeltænkning”, hvor man kan holde modstridende idéer i hovedet uden at stille spørgsmål. I budgetaftalen anerkendes kommunens økonomiske udfordringer, mens man samtidig præsenterer en optimistisk fremtid uden at tilbyde konkrete løsninger. Dette er et klassisk eksempel på dobbeltænkning: at erkende problemerne, men præsentere en virkelighed, hvor de ser ud til at forsvinde.
Især på skoleområdet præsenteres fremtiden som en innovativ rejse, men uden de nødvendige ressourcer kan denne vision virke vildledende.
Eufemismer og Kontrollerede Budskaber
Orwell viser også, hvordan eufemismer kan bruges til at maskere sandheder. Ordet “tilpasning” kan skjule nedskæringer eller vanskelige prioriteringer, ligesom udtryk som “strategiske fyrtårne” kan virke som symboler på visioner uden konkrete løsninger. Dette minder mig om 1984, hvor politisk sprog bruges til at skjule kritiske spørgsmål.
Sprogets Skjulte Magt
Lolland Kommunes budgetaftale for 2025 er naturligvis ikke en Orwellsk dystopi. Men ved at læse den med Orwell i tankerne, ser vi, hvordan sproget kan bruges til at forme opfattelser og skjule komplekse problemer. Når vi læser om “positiv udvikling” og “tilpasning af plejeboligstruktur”, bør vi stille spørgsmål ved, hvad der gemmer sig bag disse vendinger. Er “Fremtidens Skole” virkelig en progressiv vision, eller dækker det over manglende ressourcer?
Orwell minder os om sprogets magt, og vi bør være varsomme med, hvordan det bruges i politiske dokumenter. Borgerne fortjener en ærlig og nuanceret forståelse af den fremtid, de præsenteres for. Til sidst kan vi sende en tak til byrådet for at gøre det muligt at drage paralleller til en af de mest ikoniske romaner om magt og sprog: 1984.
Pax et bonum – Fra sommerhuset i Hummingen
P.S med blik på ovenstående, måske lidt for lange indlæg, så tænker jeg at inden vi alle falder i svime over, at vores allesammens redningsmand, Thomas Østergaard, nu kommer med den store pose penge og investerer i skoleområdet, så prøv lige at tænke over, hvad det egentlig er, der sker…
